Nilens Stjerne

Familiemusicalen Nilens Stjerne var Eventyrteatrets 25 års jubilæumsforestilling, hvor alle sejl blev sat til for at skabe en storslået eventyrmusical for hele familien. Åndeløs spænding og lattervækkende komik, krydret med egyptisk livsvisdom, var hovedingredienserne i dette brag af en familieforestilling, hvor de prisbelønnede unge talenter gav børn og voksne en uforglemmelig fælles teateroplevelse.

"Nilens Stjerne" blev opført 7.-23. oktober i Glassalen i Tivoli, og 17.300 børn og voksne så den anmelderroste forestilling. Anmelderne gav 4 gange maximum stjerner og masser af roser til "Nilens Stjerne", og du kan se alle anmeldelser længere nede på denne side.

Køb CD med "Nilens Stjerne" - Bestil DVD med "Nilens Stjerne"

Handling: 

De gamle egyptere vidste, at orden og kaos er nødt til at eksistere side om side. Men da en ubalance pludselig truer livet på jorden, vækkes de gamle guder til live.

Vores eventyr begynder i nutidens København på Glyptoteket: To skolepiger står pludseligt ansigt til ansigt med sjakalguden Anubis, de dødes beskytter. De bortføres til et parallelt historisk univers i det gamle Egypten, hvor de hvirvles ind i et forrygende eventyr med forbytninger, forviklinger og genoplivede mumier. Hurtigt bliver pigerne vigtige brikker i de gamle guders indbyrdes kamp mellem lys og mørke - og kaos og harmoni.

Plakat: Per O.

Video med Julehjertets jodlende juletræsnisse

Se den nørdede juletræsnisse i sangen "Juletræernes schlager"