Eventyrlig jubilæumsfest i Cirkusbygningen

Onsdag, 02-11-16

Søndag 30. oktober blev Eventyrteatrets 25 års jubilæum fejret af 700 gæster ved et storstilet arrangement i Cirkusbygningen. Tidligere eventyrbørn havde tilrettelagt er forrygende jubilæumsshow med højdepunkter fra 25 års eventyrlige forestillinger, og på billedet kan du se flere af de gamle eventyrskuespillere fra teatrets første familiemusical "Snehvide" fra 1992.  

Nuværende eventyrbørn optrådte også med sange fra jubilæumsforestillingen "Nilens Stjerne", og et af højdepunkterne var, da hele Cirkusbygningen gyngede med på et medley af huskomponisten Christian Dahlbergs slutsange fra de seneste 16 års store eventyrmusicals.   

Aftenens konferencier var skuespilleren Ulla Jessen, som tidligere har skrevet manuskripter til teatret og fortsat underviser på Dramaskolen, og teatrets nuværende forfatter og instruktør, Gunvor Reynberg og Bo Skødebjerg var blandt de "voksne", der underholdt ved den uforglemmelige fest, hvor et af de første eventyrbørn, ingeniør Christina Merwald, blev udnævnt til ambassadør for Eventyrteatret.

Se Thomas Thorsøes flotte billeder fra jubilæumsfesten i Cirkusbygningen 

Share/Save

Første læseprøve på Kongen og Tiggertøsen

Onsdag 3. maj havde 72 unge skuespillere fra Eventyrteatret deres første prøve på teatrets nye familiemusical "Kongen og Tiggertøsen", skrevet af forfatteren Gunvor Reynberg ....