Eventyrlige nomineringer på CPH Culture

Fredag, 06-01-17

Anmeldersitet CPH Culture har netop offentliggjort nomineringerne til ”Årets bedste teater 2016”, og i de 25 kategorier er der flere eventyrlige nomineringer: 

Eventyrteatrets grundlægger og leder, Susanne Vognstrup, er nomineret til "Æresprisen" for ”et kvart århundrede i Eventyrteatrets tjeneste, kulminerende i et imponerende jubilæumsshow, den flotte ”Nilens Stjerne” og den elskelige ”Et Juleeventyr”.   

Desuden er to tidligere eventyrbørn nomineret: Marie Dalsgaard i kategorien ”Årets sanger” for sine præstationer i Det Kongelige Teaters forestillling "Højskolesangbogen" og Eventyrteatrets Jubilæumsshow i Cirkusbygningen. Og forrige års modtager af Eventyrprisen, Silas Holst, er nomineret i kategorien ”Årets skuespillergennembrud” for sine hovedroller i hele tre af årets store musicalopsætninger: "Anything Goes", "Hairspray" og "Dirty Dancing".

Vinderne offentliggøres 1. februar, og du kan se alle nomineringer her

Share/Save