Vi søger en studentermedhjælper, som enten studerer til pædagog, lærer eller læser pædagogik
Eventyrteatret søger en ansvarsbevidst, serviceminded og initiativrig studentermedhjælper, der trives i et kreativt og tempofyldt miljø. Du bliver en central del af driften på vores Dramaskole, hvor vi uddanner talentfulde børn og unge i sang, dans og drama – og hvert år opfører store musicals i Glassalen i Tivoli.
Som pædagogisk studentermedhjælper bliver du en vigtig del af både vores Dramaskole og vores forestillingsaktiviteter. Du bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge gennem nærvær, relationsarbejde og opmærksomhed på trivsel.
Om os
Vi er en Dramaskole for talentfulde børn og unge, med både sang, dans og drama. Hvert efterår opfører vi to store musicals. Både i Glassalen i Tivoli samt i Teltet på Bakken. Derudover opfører vi løbende shows rundt omkring i landet
Arbejdstid og sted Arbejdet foregår primært på Eventyrteatret i Søborg og enkelte gange andre steder i forbindelse med fore-stillinger og shows. Arbejdstiderne fordeles mellem vores studentermedhjælpere og ligger hovedsageligt mandag til torsdag kl. 15.30/16.00 – 19.30/20.30, samt enkelte weekender.
Da vi til december opfører en række shows, som du vil få ansvaret for at afvikle, er det vigtigt, at du kan være til stede i weekenderne.
Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og søger derfor en studentermedhjælper, der aktivt ønsker at engagere sig i arbejdet, og som ser værdien i at investere i os som arbejdsplads. Det betyder, at du skal have mulighed for at tage en bred vifte af vagter, også når der opstår behov uden for de faste tidspunkter.
Erfaringer og kvalifikationer
- Du er fleksibel, og kan træde til i tilfælde af sygdom eller travle perioder.
- Du er struktureret, initiativrig og kan arbejde selvstændigt
- Du har et højt servicegen, pædagogiske evner, og skaber tryghed i mødet med børn, unge og foræl-dre
- Du har en positiv indstilling til opgaverne og tager fat, hvor det behøves, selv på de praktiske opga-ver.
- Du behersker Office-pakken og arbejder effektivt på PC
- Du har kørekort B
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Være en synlig og tilgængelig voksen for vores elever og medvirkende.
- Observere og understøtte børns og unges trivsel, sociale relationer og deltagelse i fællesskabet.
- Være til stede under undervisning, prøver og aktiviteter med fokus på at skabe trygge rammer og identificere eventuelle behov for støtte.
- Bidrage til praktiske og administrative opgaver, der understøtter den daglige drift af Dramaskolen og teatrets aktiviteter.
- Afvikle juleshows i november, december
Praktisk
Send ansøgning og CV med foto hurtigst muligt, og senest 1. august 2026 til: produktion@eventyrteatret.dk
Tiltrædelse i august. Samtaler holdes løbende.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Johanna Vissing Majgaard på tlf. 36 17 26 01.

