Ambassadører
Eventyrteatret har to tidligere eventyrbørn som amabassadører.
Malene Qvist
Sangerinden Malene Qvist blev udnævnt til Eventyrteatrets første ambassadør ved teatrets 20-års jubilæum i oktober 2011, hvor tidligere eventyrbørn var inviteret til en særarrangement med jubilæumsforestillingen ”Herkules”.
Malene var tidligere medlem af den populære pigegruppe Sukkerchok. Hun er gammelt eventyrbarn og har som voksen undervist på Dramaskolen, været instruktør af juleshow og sminkøse på flere forestillinger.
De senere år har Malene både arbejdet i tv-branchen som caster og tilrettelægger og som sangerinde, blandt andet i Egmonts populære Rasmus Klump-shows over hele landet. Desuden indtaler Malene populære tegnefilm-serier som “My Little Pony” og “Pokémon”.
Christina Merwald
Ved Eventyrteatrets 25-års jubilæumsfest 30. oktober 2016 i Cirkusbygningen blev Christina Merwald Feldthaus udnævnt til teatrets anden ambassadør. Christina var blandt de første børn, der blev optaget på Eventyrteatret i 1992 og medvirkede frem til 1999 i alle store forestillinger. Hun husker i sær det magiske øjeblik under opførelsen af “Fyrtøjet” i 1995, hvor publikum på Amager Scenen én efter én tændte deres lightere til sangen “Hil vort regentpar”.
Christina er i dag uddannet ingeniør og arbejder til daglig med trafikplanlægning. Selvom hun ikke valgte skuespillervejen, har hun alligevel kunnet bruge mange af de ting, hun lærte på Eventyrteatret: disciplin, sammenhold samt respekt for andre og evnen til at kommunikere i store forsamlinger uden at blive nervøs.