Booking af shows
Book et eventyr- eller juleshow til jeres event
Ta' en tur til Eventyrland sammen med jeres kunder eller medarbejdere og deres familie. Med Eventyrteatrets festlige og farverige shows får indkøbsturen, årsfesten, jubilæet, receptionen eller julearrangementet et drys tryllestøv af livsbekræftende underholdning, leveret af landets dygtigste unge teatertalenter.
Skræddersyede shows
Eventyrteatret tilrettelægger shows efter jeres ønsker og optræder både i storcentre, i virksomheder, idrætsforeninger, kirker og på festivaler. Vi har optrådt så forskellige steder som Kronborg Slot, Københavns Rådhus, Bakken og Langelandsfestivalen.
Kontakt
Ring og hør mere om de mange muligheder på 36 17 26 01 eller skriv til eventyrteatret@eventyrteatret.dk
Det siger vores samarbejdspartnere om Eventyrteatrets shows:
”Wow, hvor var de altså gode! Sikke et livgivende show. Alle var begejstrede”- Rosendahl Design Group
”Vi har de sidste 6 år benyttet Eventyrteatret som underholdning til de årlige juletræsfester - til stor fornøjelse for både børn og voksne. Vi ser frem til igen at blive underholdt af de fantastiske børn til vores julearrangementer.” - KMD
"Vi har de sidste 5 år nydt at have Eventyrteatret på besøg, som den bærende kraft i vores årlige julearrangement. Skuespillerne er fantastisk dygtige, talentfulde og professionelle og har hvert år tryllebundet både børn og voksne. Juleshowet er helt eventyrligt og mange kommer år efter år for at opleve det, så i dag kan vi ikke forestille os et julearrangement uden Eventyrteatret." - Marianne Bolvig, Næsseslotttet
"Et fantastisk juleshow, der er i øjenhøjde med børnene. Skuespillerne er meget indlevede i deres roller, og visuelt fungerer showet helt perfekt. Der er en god blanding af historie og sang og vi oplever, at mange børn kommer for at se teaterstykket flere gange. Skuespillerne giver sig altid god tid til at hilse på børnene, der kommer til forestillingen." - Rene Dahl-Byø, Waves Shoppingcenter
"Vi har i to år brugt Eventyrteateret til vores julearrangement for børnene med stor succes. Jeg bliver altid så glad, når jeg ser børnene koncentreret om underholdningen og forældrene smile (for de bliver også godt underholdt). Det er underholdning med kvalitet og vi kommer i den helt rigtige julestemning. Jeg kan give Eventyrteatret den bedste anbefaling!" - Inge Lilholt, Azets Employee Mangement
Fotos: Hergaard Fotografi og Kim Agersten m. fl.