Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med Dramaskolen

Sp: Hvornår er der optagelsesprøve til Dramaskolen?
Sv: Én gang om året - i oktober.

Sp: Skal jeg bestå optagelsesprøven for at kunne gå på Eventyrteatrets Dramaskole?
Sv: Ja, alle elever, der går på Eventyrteatrets Dramaskole, har bestået en optagelsesprøve.

Sp: Hvor stor sandsynlighed er der for, at jeg bliver optaget?
Sv: Vi har hvert år 250-300 ansøgere og optager typisk 50-100 nye elever.

Sp: Hvornår får jeg svar på, om jeg har bestået optagelsesprøven?
Sv: Du får svar via e-mail midt i november.

Sp: Hvor gammel skal man være for at søge ind på Dramaskolen?
Sv: Dramaskolen optager børn og unge mellem 7 og 19 år.

Sp: Hvad koster det at gå på Dramaskolen?
Sv: Prisen justeres løbende. For de 12 ugers undervisning på Dramaskolen 2022 er prisen 4.200 kr..

Sp: Hvad med Covid 19?
Sv: Hvis myndighederne ifm. Covid 19 udsteder påbud, som gør det praktisk umuligt at gennemføre fysisk undervisning på Eventyrteatrets Dramaskole, kan medlemmerne få deres undervisningsafgift helt eller delvist refunderet. I tilfælde af påbud om begrænsninger af forsamlingsantal, vil Eventyrteatret søge at reducere holdstørrelsen og sprede undervisningen over flere ugedage, alternativt over en længere periode. 

Sp: Hvordan forløber optagelsesprøven?
Sv: Når du har tilmeldt dig betalt og tilmeldingsgebyret på 200 kr., modtager du en e-mail med tidspunktet for din optagelsesprøve plus de sange og den monolog, du skal fremføre til optagelsesprøven. Se gode råd til optagelsesprøven

Sp: Hvor længe er der undervisning på Dramaskolen?
Sv: Dramaskolen er et 12 ugers forløb fra begyndelsen af januar til slutningen af april, kun afbrudt af vinter- og påskeferie samt udtagelsesprøve til efterårets forestillinger og shows. Der er undervisning én gang om ugen i ca. tre timer pr. gang. 

Sp: Hvad bliver jeg undervist i?
Sv: Du bliver undervist i alle relevante discipliner inden for musical og skuespil: drama, dans, sang, retorik, scenografi, kampteknik, stunt, mikrofonteknik, kostumer og sminke.

Sp: Hvem underviser på Dramaskolen?
Sv: Underviserne på Dramaskolen er professionelle og udøvende scenekunstnere, skuespillere, dansere, koreografer og sangcoaches. Se mere om Dramaskolens lærere

Sp: Hvad er forskellen på optagelsesprøve og udtagelsesprøve?
Sv: Optagelsesprøven er den prøve, du skal bestå for at blive optaget på Eventyrteatrets Dramaskole og foregår i efteråret. Udtagelsesprøven er den prøve, som elever på Eventyrteatrets Dramaskole kan vælge at gå til for at blive udtaget til at medvirke i Eventyrteatrets forestillinger, parade og shows, og foregår i foråret. Se gode råd til optagelsesprøven

Sp: Hvis jeg bliver optaget på Dramaskolen, kan/skal jeg så medvirke i Eventyrteatrets forestillinger?
Sv: Alle på Dramaskolen har mulighed for at gå til den årlige udtagelsesprøve i foråret. Omkring 100 ud af Dramaskolens 300 elever udtages til at medvirke i årets forestillinger, paraden og shows. Det er frivilligt, om du vil gå til udtagelsesprøven. Du er altså ikke garanteret en rolle, fordi du går til udtagelsesprøve, da der kun er 100 roller til de i alt 300 elever. Se mere om Eventyrteatrets kommende forestillinger: Robin Hood  og Det magiske julebånd

Sp: Hvis jeg ikke bliver udtaget til at deltage i Eventyrteatrets forestillinger - hvad sker der så?
Sv: Så slutter din dramaskole-sæson i april, og næste sæson begynder i januar året efter. Desuden får du ofte tilbud om at deltage i forskellige workshops og at være med i Eventyrteatrets casting-kartotek. Du har selvfølgelig også mulighed for at gå til udtagelsesprøve det efterfølgende forår.

Sp: Er jeg automatisk sikret en plads på næste års dramaskole?
Sv: Hvis du betaler dit medlemskontingent inden 1. juni, er du garanteret en plads på næste års dramaskole uden at skulle til optagelsesprøve igen. Som medlem har du også mulighed for at komme med i Eventyretatrets casting-kartotek og deltage i ekstrakurser. Betaler du ikke dit medlemskontingent, skal du igen til optagelsesprøve næste efterår.

Se video om Dramaskolen 

EVENTYRTEATRETS DRAMASKOLE
- det kræver talent at have talent