En Eventyrlig Jul
Jul 2000
Glassalen i Tivoli
Historie
Simon og Sofie er alene hjemme. Der er 14 dage til jul, og Sofie hygger sig med at pynte juletræ, for hun synes december måned er noget af det bedste, og ønsker sig mest af alt en eventyrlig jul. Simon sidder sur og muggen med computer-spil el.lign. Han bryder sig ikke om julen – næ, virtual reality er det eneste, der dur. Ventetiden inden jul er bare så irriterende – de voksne har travlt, og det eneste interessante er, hvor store dyre gaver de mon køber til børnene.
Sofie beder Simon om at støvsuge grannålene op. De mundhugges, men han ender med at hente støvsugeren (en gl. Nilfisk?). Netop som han går i gang med støvsugningen, fryser scenen.
Nissebo: Hos nisserne oser der af decemberhygge, men de er også bekymrede. Igennem det fortryllede knastehul kan de se ned i Simon og Sofies hjem (gennem kikkert?) og de bliver enige om, at der må gøres noget. ”Vi laver et ordentligt tordenvejr!” forslår Knirke.
Pludselig bliver det lyn og torden. Strømmen går, og med eet er børnene i virtual reality. Støvsugeren bliver til Robotto, og begynder at tale. Han gør børnene opmærksom på, at der hænger en seddel under den nederste gren på juletræet. Børnene finder den sammenfoldede seddel, der viser sig at være et skattekort med en rebus. Rebus’ens tekst lyder:
”En eventyrlig jul den finder man i ILOVIT i det gamle land”
Simon er ligeglad med julen, men tiltrækkes af spillet, så Robotto tager børnene med gennem landet, der hedder VIRTUAL REALITY – hvor tiden står stille, og i byen Cyber City møder de alle mulige onde og gode figurer. De gode prøver at hjælpe børnene med at finde en eventyrlig jul, de onde prøver at forhindre det. Men heldigvis har de deres hjælper Robotto med.
”Hvad er en eventyrlig jul egentlig?” spørger Simon på et tidspunkt. De slår efter i et elektronisk bibliotek, der pudsigt nok lige pludselig viser sig. De undersøger samtidig ordet ”ilovit” og regner ud, at det nok har noget at gøre med ”inuit” (= menneske = eskimo i det gl. Grønland) og simpelthen er det sted, hvor mennesker boede allerførst.
De er så heldige, at de ramler lige ind i selveste Julemanden, der har vældig travlt i sit værksted i Nordgrønland. I hvert fald er han ved at lægge sidste hånd på julegaverne til jordens børn. Børnene er ved at tabe både næse og mund ved synet af alt det gammeldags legetøj.
Men da Julemanden som sagt er bagud, tilbyder trekløveret at hjælpe ham. Han lover til gengæld at hjælpe dem med skattekortet, for ”ILOVIT” har ikke noget med Grønland at gøre. Julemanden smiler i sit lange skæg, for han ved godt, hvad det betyder. Det er nemlig ”Tivoli” stavet baglæns, og netop i Tivoli – under rutchebanen måske ? – bor en nissefamilie, som holder en eventyrlig jul, og som i praksis kan vise dem, hvad en rigtig eventyrlig jul er – fuld af hygge og hjertevarme.
Da det ikke skal være alt for nemt, fortæller Julemanden ikke børnene, hvad ordet betyder, men giver dem et spor. F.eks. kunne han sende dem til det kinesiske tårn, hvor en venlig kineser fortæller, at i Kina læser man fra højre mod venstre. Og hvis man prøver at gøre det med ”ilovit”, så…..
Gennem mange trængsler og meget sang og musik når de efterhånden frem til målet, og nisserne får overbevist Simon om, at julen er en dejlig tid. I et nyt tordenvejr er vi tilbage i den virkelig verden – og en forandret Simon.
Det hele slutter naturligvis med hit’et: ”En eventyrlig jul”, som synges af samtlige medvirkende i de mest julede kostumer.
