Fugl Fønix
Musicalen "Fugl Fønix" er en eventyrlig rejse til det gamle Rusland med babushkaer, kosakdansere og tatarer samt en tyrannisk storfyrste og en oprørsk pigegruppe. Fugl Fønix er et sjovt, smukt og spændende eventyr om venskab, fordomme og frihedstrang hos både mennesker, dyr og eventyrlige væsener.
Køb dvd eller cd i WebButikken - Køb eller lej digital video
Se trailer for forestillingen
Se musikvideo med gnomernes sang "Frihed"
Se musikvideo med pigegruppen Mjav Powers sang "Luk munden på os"
Med 500 års mellemrum viser Fugl Fønix sig på himmelen. Ifølge legenden har dens tårer helbredende kræfter, og mange drømmer om at få et glimt af den magiske fugl, før den brænder op i sin rede for på ny at genopstå af asken.
Den magtbegærlige Fyrst Vladimir udlover en stor belønning til den, der kan fange Fugl Fønix. Den gudesmukke fugl skal være kronjuvelen i hans imponerende samling af udstoppede fabeldyr, og alle hoffets kosakker kæmper om at få opgaven. Men Vladimir vælger flygtningen Dimitri - en ung jæger og mesterskytte fra de forhadte tatarer - til at nedlægge det eftertragtede trofæ.
Heldigvis findes et lille naturfolk, Gnomerne, hvis fornemste opgave er at beskytte Fugl Fønix under dens sjældne besøg på Jorden. Men da Dmitris lillesøster, Irina, knytter sig til den magiske fugl, bliver mesterskyttens opgave ikke helt så enkel, som forventet - og det hele bliver endnu mere kompliceret, da den rebelske pigegruppe, Mjav Power, dukker op.
Fotos: Ole Mortensen, Tilsted & Co (fra Glassalen) og Hergaard Fotografi (øvrige fotos)