Nissepatruljen

23. november – 15. december 2019
Glassalen i Tivoli

Midt i Nisseland ligger Den Forbudte Zone. Ingen ved, hvad der er derinde eller hvorfor, det er forbudt at gå derind. Men farligt må det være, for ellers havde man vel ikke bygget en høj mur rundt om den!

Under en testflyvning kort før jul, taber Julemanden Den Magiske Gavesæk fra sin kane ned over Den Forbudte Zone. Hvad sker der mon inde bag de høje mure? Og hvem tør gå derind for at finde sækken og redde julen?


Fotos: Ole Mortensen, Tilsted & Co

Anmeldelser

“en tryllebindende julemusical”

CPH Culture

Michael Søby

“Kirsten Brinks overdådige scenografi og Christine Brinckers ødsle kostumer gør forestillingen til et overflødighedshorn af visuel nydelse, og Eventyrteatret kan således fejre det flottest tænkelige 30-års jubilæum.”

Maglings Anmeldelser

Tina Magling

“7/6 stjerner for denne mesterlige forestilling – med den ekstra stjerne til de helt nye musical performere på scenen.”

Børn i byen

Rikke Hollegaard

“Man kunne næppe have ønsket sig hverken et bedre comeback eller et bedre jubilæum, for “Robin Hood” er noget nær den perfekte forestilling.”

Kulturkongen

Jette Malling

“Scenografien er eventyrlig, kostumerne er gennemførte og utrolig flotte, musikken og sangene går lige ind, og dansenumrene er smukt koreograferet. Alt er top professionelt.”

Scenekanten

Kira Bach Pedersen 

Nissepatruljen rammer med kirurgisk præcision lige i målgruppen, og Eventyrteatret får mig til at stille spørgsmålstegn til, hvorvidt man dog kan ende en musical på andre måder end en dance-off? Det er absolut skønt og topunderholdende. Med Eventyrteatrets hjælp skal det nok blive jul på scenen i Glassalen.” 

Ungt Teaterblod

Julie Vad Madsen

Ikke nok med at skuespillerne kan spille skuespil…. sangstemmerne er også i top. Det er svært at huske på, at man overværer amatørteater, når man høre disse unge mennesker synge.”

Arbejderen

Anders Fenger

Tre asociale og julehadende nisser på en farlig mission til Den Forbudte Zone leverer et godt budskab om, at børn godt kan tro på sig selv i et fællesskab med gode venskaber….seks stjerner til Nissepatruljen for den knivskarpe koreografi, perfekte lyssætning og gåsehudsfremkaldende sang, der spinder sig elegant og fuldstændig fejlfrit ind i hinanden.” 

KOP Kultur

Knud Overgaard Pedersen 

I år havde jeg fornøjelse af hele to gæsteanmeldere. Ida og Celina på 12 år, der tilfældigt var i København til premieren. Bevæbnet med blok og kuglepen var de begge meget begejstrede for Nissepatruljen og kvitterede med 2 x ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️. I vurderingen lagde de særligt vægt på humoren, de gode sange og flotte danse. De morede sig herligt. Og det samme gjorde jeg.” 

Kultur for unge

Nora Bjerge og Katinka Lyngfeldt

“Stykket gav altså ikke en følelse af at blive blæst bagover, men holdt alligevel præcis, hvad det lovede: En forestilling for hele familien med røde kinder, sang og musik og et letfordøjeligt budskab, der varmede hjertet og gav et smil på læben.”

Den 4. Væg

Trine Berg Palle

“… De 24 børn og unge, der står på scenen i Nissepatruljen, gør et gedigent stykke arbejde. De synger og danser, så det kan mærkes helt nede på de bagerste rækker…. Når hele ensemblet synger sammen på Mig-du-dig’ernes ceremonisang Slut med rødt, der ironisk nok lovpriser ensomheden og det at fjerne sig fra andre, lyder det helt magisk.”