Juleroser til "Nissepatruljen"

Så er næsten alle anmeldelser af "Nissepatruljen" kommet, og der er mellem 4 og 6 stjerner samt en buket flotte verbale juleroser til de unge skuespillere og de voksne bag forestillingen:
"En tryllebindende julemusical, der på bedste vis forbinder eminent skuespil med fængende sang, så det hele går op i en højere juleenhed"
- Børn i byen *****
"Nissepatruljen er et herligt moderne juleeventyr med en opbyggelig morale om venskab og fællesskab... ...skaber den helt rigtige boblende julestening i Glassalen" - KOP Kultur *****
"Scenografien er eventyrlig, kostumerne er gennemførte og utrolig flotte, musikken og sangene går lige ind, og dansenumrene er smukt koreograferet. Alt er top professionelt." - Kulturkongen ******
"Vi er meget imponeret af de unges skuespilevne, hvor alle gjorde deres yderste for at levere – og det lykkedes til fulde. Både skuespil- og sangmæssigt kan de deres kram!" - Magling.dk ******
"Så atter en gang forlader vi Glassalen i opløftet stemning og begiver sig ud i det julepyntede Tivoli" - CPH Culture ****
"Nissepatruljen rammer med kirurgisk præcision lige i målgruppen... Det er absolut skønt og topunderholdende. Med Eventyrteatrets hjælp skal det nok blive jul på scenen i Glassalen." - Scenekanten ****
"Når hele ensemblet synger sammen på Mig-du-dig'ernes ceremonisang 'Så er det slut med rødt'... lyder det helt magisk"
- Den 4. Væg (giver ikke længere stjerner)
OBS: Billetterne bliver revet væk. Derfor er der netop åbnet en EKSTRA FORESTILLING søndag 15. december kl. 10. Skynd dig at få Glassalens allerbedste pladser!
Se trailer for "Nissepatruljen"
Foto: Hasse Ferrold
