Rapunzel

7. oktober – 23. oktober 2022
Glassalen i Tivoli

I efteråret 2022 blev det spændende, klassiske eventyr om Rapunzel nyfortolket af Eventyrteatret i Tivolis Glassal.  

Eventyrteatrets version af Rapunzel tager publikum med ind i en verden, hvor der eksisterer to lande: Irisia og Heroikom. Rapunzel med det meget lange gyldne hår må skjule det for alle omkring hende. For i landet Heroikum er der ikke plads til at være anderledes.

Men Rapunzel og hendes venner gør oprør og bliver fanget og spærret inde i et tårn. Det store spørgsmål er, om de mon slipper fri og kan rejse til det festlige og farverige land Irisia, hvor alle må være præcis som de er?

Fotos: Ole Mortensen, Tilsted & Co

Anmeldelser

“Eventyrligt teater fra Eventyrteatret”

CPH Culture

Michael Søby

“Eventyrteatret har i over tre årtier kandideret til titlen Danmarks bedste børneteater, og man går aldrig uimponeret hjem fra deres forestillinger. Deres seneste – RAPUNZEL – indgår smukt i sejrsrækken, …”

Maglings Anmeldelser

Tina Magling

“Igen i år vises familiemusicalen i Glassalen i Tivoli, og vi glæder os faktisk rigtigt meget til at se, hvad Eventyrteatret og de unge kan få ud af denne historie.”

Mortenbuckhoj.dk

Morten Buckhøj

“I dette års efterårsferie-eventyr – der tager sin inspiration fra eventyret om Rapunzel – handler forestillingen om at det er ok at være anderledes.”

Børn i byen

Caroline Meldgaard

“Eventyrteatrets Rapunzel har også langt hår og havner midlertidigt som fange i et tårn, men derfra stopper lighederne også. I Eventyrteatrets nyfortolkning trækkes det aktuelle tema diversitet ind og bliver …”

Kulturbunkeren

Bo Dalum

“Gunvor Reynberg har skrevet en vigtig tidløs historie, der fortæller os, at lige meget, hvordan du ser ud, hvor du er født, og hvem du bliver forelsket i, så er der ingen andre end dig selv, der skal bestemme over dig ….””

Ungt Teaterblod

Julie Vad Birkholm Madsen

Rapunzel er en hyggelig efterårsmusical for hele familien. Den kombinerer godt skuespil med imponerende sang og farvestrålende kostumer.”

Frederiksborg Amts Avis

Knud Cornelius

“Der er også gået 200 år, siden de tyske eventyrsamlere fortalte om den indespærrede unge pige, den forelskede prins og den grumme heks – gode elementer i alle mulige eventyr.”

Den 4. Væg

Julie Renata Bjerremand

“Alligevel bliver jeg igen og igen dybt imponeret over de massive mængder talent, der er proppet ind i de her relativt små mennesker. …”

Magasinet Kunst

Tina Kristensen

Det er Børneteater, når det er bedst […] en forestilling med noget på hjerte.”