Eventyrteatrets stipendieordning
Hos Eventyrteatret tror vi på, at alle børn og unge med en passion for scenekunst skal have mulighed for at følge deres drømme, uanset
økonomisk baggrund. Vores stipendieordning er oprettet for at støtte talenter, der brænder for at udtrykke sig gennem drama, dans og sang,
og som ønsker at udvikle sig i et trygt og inspirerende fællesskab med undervisning fra nogle af branchens dygtigste undervisere.
Hvad er et stipendie fra Eventyrteatret?
Stipendiet uddeles som økonomisk støtte efter optagelse på Dramaskolen og kan dække op til 5.000 kr. i kursusgebyrer og andre nødvendige udgifter i forbindelse med undervisningen. Du får derfor mulighed for at gå til optagelsesprøve og vise dit talent og passion for teater med ro i maven, velvidende at økonomien ikke skal stå i vejen for at udleve din drøm.
Stipendiet er desuden fortroligt. Det vil sige, at det ikke vil fremgå nogle steder, at du har modtaget et legat fra Eventyrteatret.
Du kan søge stipendiet hvis du allerede er elev på Dramaskolen eller lige er blevet optaget.
Eventyrteatret har et begrænset antal stipendier.
For at søge stipendiet skal du sende:
- Et kort, motiveret brev, hvor du fortæller, hvorfor scenekunst betyder noget for dig
- Et CV med eventuel tidligere erfaring
- Gerne en anbefaling fra en lærer eller instruktør, hvis du har det
Hvis du er blevet tilbudt et stipendie, som du ønsker at sige ja til, vil du modtage en formel bekræftelse på stipendiet. Og du vil således være elev på Eventyrteatrets Dramaskole på samme vilkår som alle andre.

Læs mere om Dramaskolen
