Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med forestillinger
Tryk for at læse svar
Hvor kan jeg købe billetter?
Du kan købe billetter online her i Eventyrteatrets Webbutik hvor du selv kan vælge dine pladser. Du kan også ringe til Eventyrteatrets Billetkontor på telefon 36 17 26 02 (mandag til torsdag kl. 10 – 16 og fredag kl. 10 – 15). Bemærk at billetkontoret oftest er lukket i vinter-, påske- og sommerferien, samt mellem jul og nytår.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke har modtaget mine billetter i min mailboks?
Ved telefonbestilling bør billetterne være i din mailboks få minutter senere. Har du ikke modtaget billetterne, skal du tjekke “Uønsket post” eller “Spam”. Hvis du vil være sikker på at kunne modtage billetterne, skal du angive “eventyrteatret.dk” som sikkert domæne i din mailboks (“Whitelisting”) .
Hvis du alligevel ikke har modtaget billetterne, skal du ringe til Eventyrteatrets Billetkontor 36 17 26 02 (mandag-torsdag kl. 10.00 – 16.00 og fredag kl. 10.00 – 15.00). Mens forestillingerne spiller, får du uden for åbningstid en forklaring på telefonsvareren om, hvad du skal gøre, hvis du i sidste øjeblik ikke kan finde dine billetter.
Hvis jeg har modtaget min billet på mail, kan jeg så vise den på min telefon?
Ja, men det er dit ansvar, at telefonen er opladt, så du kan dokumentere dit billetkøb.
Må jeg have min mobiltelefon med i teatret?
Ja, men den skal være slukket under forestillingen. Det er ikke tilladt at tage fotos eller optage video under forestillingen.
Kan jeg købe cd’er og dvd’er med Eventyrteatrets forestillinger?
Ja, du kan både købe udgivelser og merchandise – både i boden udenfor og ved bordet i venstre side af Glassalen. Forestillinger i efterårsferien udgives på cd inden premieren. Dvd udkommer medio november og kan bestilles i Glassalen. Juleforestillingerne udgives ofte på cd men ikke på dvd.
Foretrækker du digitale versioner af forestillingerne, kan du købe eller leje dem her på Contentbase
Kan jeg betale med Dankort og Mobile Pay?
Ja, du kan betale med både Dankort og Mobile Pay ved Eventyrteatres forestillinger i Glassalen.
Bemærk venligst, at du ikke kan betale med Visa og MasterCard.
Er der sæder til mindre børn?
Ja, der er børnesæder, så mindre børn bedre kan se forestillingen. Du finder dem både i højre og venstre side ved udgangene til garderoberne. Sæt dem venligst tilbage efter brug!
Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent?
Forestillingen begynder præcis, så kom i god tid. Kommer du alligevel for sent, skal du følge kontrollørens anvisninger – de er der for at hjælpe dig.
Må spædbørn og småbørn se forestillingen?
Nej. Af hensyn til både de mindste børn og det øvrige publikum beder vi jer respektere Eventyrteatrets aldersgrænse på minimum 5 år, som er baseret på mange års erfaring. Derfor vil forældre med spædbørn og småbørn ikke få adgang til forestillingerne.
Hvordan kommer jeg til Glassalen med offentlig transport?
Tivoli ligger ideelt i forhold til kollektiv trafik: Nærmeste togstationer er Hovedbanegården og Vesterport Station med både S-tog, regionaltog og Intercitytog. Den nye Metrolinje, Cityringen, har stationer ved både Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Desuden stopper snesevis af busforbindelser få minutters gang fra Tivoli.
Brug evt. Rejseplanen.dk og indtast “Vesterbrogade 3, 1620 København V” under “Til”.
Hvordan er parkeringsforholdene ved Tivoli?
Ankommer du til Tivoli i bil, har du mulighed for at parkere i parkeringszonerne omkring Tivoli eller med rabat i APCOA PARKINGs-anlæg lige over for Tivolis hovedindgang.
Forudbestil parkering med rabat her: Parkering med rabat
Er der garderobe i Glassalen?
Ja, både til højre og venstre for scenen. Brug af garderoberne er gratis og på eget ansvar.
Kan vi komme ind i Glassalen i pausen mellem 1. og 2. akt? (gælder forestillinger i oktober)
Ja, men kom ikke for sent. Dørene lukkes, så snart 2. akt begynder.
Er adgang til Tivoli inkluderet i prisen?
Ja, din billet inkluderer fri adgang til Tivoli hele spilledagen, når haven er åben (se nærmere under forestillingen her på hjemmesiden). Når Tivoli er lukket, er eneste adgang til Glassalen via Tivolis hovedindgang fra 30 minutter før forestillingen (Vesterbrogade 3, 1620 København V).
Får jeg rabat, hvis jeg har årskort til Tivoli?
Nej, du får ikke rabat på teaterbilletter, fordi du har Tivoli-årskort.
Hvor ligger Bakken?
Bakkens adresse er Dyrehavsbakken 51.1, 2930 Klampenborg.
Du finder Bakkens parkeringsplads lige overfor indgangen. Følg blot skiltningen.
Transport og parkering på Bakken
Den nærmeste togstation er Klampenborg, der er ca. 10 min gang fra stationen
Kommer du i bil til Bakken, henviser vi til at benytte Bakkens store parkeringsplads. Prisen er 10 kr. pr. påbegyndt time. Din nummerplade scannes af kameraer ved ind- og udkørsel.
Det er meget vigtigt, at du betaler for din parkering, når du ankommer – altså inden du går fra parkeringen og ind på Bakken.
Sådan betaler du:
Manuelt i betalingsapps (EasyPark, ParkMan og OK) til områdekode 4629
I betalingsautomaten på området – med betalingskort
Mad og drikke i TELTET på Bakken
I TELTET er det muligt at købe drikkevarer popcorn og slik.
Restaurant Peter Lieps´ Hus ligger i Dyrehaven tæt på TELTET.
De tilbyder bl.a. æbleskiver, gløgg, varm kakao m.m.
